Jeg åbner denne blog med at dokumentere, hvordan en stor og ganske dyr kamel måtte sluges for at for at leve op til mine egne øko-idealer.
For nogle måneder siden skulle vi investere i en flyverdragt til Karoline. En flyverdragt er en avanceret beklædningsgenstand, der skal opfylde alle tænkelige sikkerhedskrav og kunne klare svære minusgrader. Da Karoline ikke akkurat opholder sig flere timer på legepladsen, så gik vi efter en billig flyverdragt. Ikke om jeg ville betale 1000 kr, når jeg kunne slippe med 399 i H&M!

H&Ms flyverdragt skulle endda være i miljøvenligt materiale, og alle var glade. Indtil en test fra Testfakta dokumenterede, at netop vores flyverdragt indeholdt flest miljøgifte!
Det er jo falsk reklame for sådan en påvirkelig økomor, så dragten blev med beklagelse leveret tilbage til H&M (som iøvrigt sagde, at de var igang med at rette op). Sagen er, at impregneringen på mange flyverdragter er så miljøskadelig, at de skal kasseres som miljøskadeligt affald på genbrugsstationen. Især hvis tøjet produceres i Kinesien og Langbortistan, hvor lav produktionsomkostning ikke rimer på miljøhensyn.
Jaja. Den nærige måtte til lommerne og til tasterne for at finde en netbutik, der kunne levere en miljøvenlig flyverdragt midt i sæsonen. Ikke let, men heller ikke umuligt:

Værsågod: Et styks flyverdragt af mærket Troll. Norskproduceret, økotex-mærket og fantastisk kvalitet! Inderst er der en ulddragt som kan tages ud til foråret. Bedre pasform, lettere stof og masser af gennemtænkte detaljer.
Pris: 1200 …
5 Kommentarer
november 26, 2007 kl. 7:18 pm
Det var vel ikke den værste kamel å svelge? :humre: Norsk er best, sånn er det bare.
Gleder meg til å følge med her inne.
Klem
november 26, 2007 kl. 8:34 pm
1200 var nu en lidt dyr kamel, synes jeg nok. Men jeg drages af det norske. Det må jeg bare erkende!
december 4, 2007 kl. 5:31 pm
Du har valgt en super dress, og du får virkelig valuta for pengene. Du har en regndress, en vinterdress, en vårdress, og en ulldress til å ha i vogna i en dress, samt at den er øko merket! Supert! Vi har denne dressen selv, og har hatt den i mange år. Er fortsatt like fornøyd.
december 4, 2007 kl. 9:06 pm
ja når du siger det på den måde, så er det jo flere dragter i en!
Vi er meget tilfredse med Troll-dragten. Den har en langt bedre pasform og kvaliteten er klasser bedre end H&M.
februar 10, 2008 kl. 9:45 pm
[...] Bllack, som bla. kommer til salg hos Palace til foråret. H&M, som jeg har skældt ud i et tidligerer indlæg, har også en økologisk tøjlinie: Organic Cotton. Det er jo en god begyndelse. Lad os håbe, at [...]