Det er tirsdag og derfor tid til DRs redningsaktion Guld og grønne skove. Naturligvis ser jeg programmet, men det er ikke med udelt begejstring. Konceptet er sådan set fint nok. Peter Ingemann (og en ukendt dame med krøller) besøger forskellige familier, for at give tips og gode råd til, hvordan de kan nedsætte deres CO2-udslip. Familierne skal i tre uger spare på el, vand og varme, hvorefter den årlige besparelse regnes ud og udbetales i kontanter. Det kombinerer jo hele tre ting, jeg kan lide: miljøansvarlighed, sparetips og Peter Ingemann fra Hammeslag. Han er nu så smilende og alligevel saglig!
Tilgengæld er der nogle redaktionelle valg bag programmet, som gør, at jeg ikke synes programmet fungerer – trods de gode intentioner.
For det første: underlægningsmusikken. Den gennemgående lyd af dommedag med susende vind, gongon og hvad de ellers kan finde på, som ikke holder pause under hele programmet.
For det andet: grafikken. En underlig blanding af grafer i retrostil, fotos og maritime navigeringssymboler. Vi ser vores klode i rumraketsperspektiv, zoom over Århus (hvor jeg næsten kan se vores lejlighed) og så nogle isbjerge, der smelter. Ikke særligt opmuntrende.
For det tredje: skyld-og-skam-faktoren. Testfamiliernes gigantiske spild af naturens ressourser udstilles for seerne, mens seere som mig bliver helt stakåndede af at lære, at en håndklædevarmer bruger det samme i strøm som 9 fladskærmstv (som er tændt hele døgnet). Tonen blive for alvorlig og fordømmende med udtalelser som “her sidder familien og hygger sig med aftensmaden, men hvad de IKKE ved er, at de SAMTIDIG udleder x antal kg C02.”
Jeg tror det ville få flere til at se programmet, hvis redaktionen valgte at lægge vægt på de positive forskelle, man kan gøre. Inspirerende historier med privatpersoner, virksomheder og kommuner, der har påtaget sig et ansvar. Uden at deltagerne skal gå med sænket blik og en ton skyld på skuldrene. Programmet er egentlig fuld af gode råd til livsstilsændringer, men desværre drukner inspirationen og motivationen lidt i dommedagsmusikken. Nej, lad hellere “Guld og grønne skove” være en kampagne, som vi alle har lyst til at deltage i! En kampagne, der følger op på resultaterne og viser, at det nytter at skifte til elsparepærer og droppe tørretubleren.
Uanset hvad, så er det godt, at DR har valgt at satse på sådan et program! Der må information til, og derfor er der også hele 26 gode grunde til at programmet fungerer alligevel: se her for at finde 26 udførlige råd til, hvordan du kan kvitte dig med den dårlige samvittighed og spare tusindvis af kroner.
2 Kommentarer
februar 22, 2008 kl. 11:28 am
Ja – du har ret.
Er jeg i øvrigt den eneste der tænker på “Shaft” med Samuel L. Jackson når de spiller musiken til retro grafikken??
Nogle gange synes jeg også de går over gevind med hvad de forlanger af folk… Det virker altså bedst på sådan nogle “semi-miljø-bevidste” som mig, når det ikke er alt for drastiske ting man skal ændre ved sin hverdag.
Vi kan jo ikke allesammen være så dygtige som jer – jeg kunne altså ikke undværre min tørretumbler sådan som vi kører babytøj og stofbleer igennem her i huset. Men jeg glæder mig til vores have er færdig og jeg kan få sat et tørrestativ op – trods alt:)
februar 22, 2008 kl. 9:45 pm
Hej Camilla,
Jeg kan godt huske, at der var væsentligt mere vasketøj i begyndelsen! Gylp på alles tøj, f.eks.
Børnefamilier er jo i god træning med at ændre vaner i forvejen, så ofte handler det bare om at sætte det ind i et system (ikke at der er meget system med en nyfødt, men ellers!). Selvfølgelig tager det længere tid at hænge tøjet op, men det er ikke noget der fylder specielt i vores hverdag (hellere ikke i vaskekælderen – vores tøj fylder som regel bare et tørrestativ og en snor).
Godt at høre, at andre deler mine tanker om DR