marts 2, 2008...9:50 pm

Så prøver vi med stofbleer

Spring til kommentarer

Det er ingen hemmelighed, at jeg har været særdeles skeptisk til stofbleer. Jeg kunne simpelthen ikke se ideen. Hvorfor ikke bare bruge de paktiske engangsbleer, når de nu engang er opfundet for at gøre livet lettere for forældrene? Mine svigerforældre har fortalt historier om stofbleer og jeg har svoret, at DET skulle vi i hvert fald ikke begive os ud i. Tilmed havde jeg læst i et blad, at den påståede miljøfordel ved at bruge stofbleer forsvandt i vaskearbejdet. Nuvel. Jeg skrev lidt om stofbleer her på bloggen og fik adskillige kommentarer for og imod. Flere har henvist til links med undersøgelser, der modbeviser den korte artikel i bladet og har sagt, at så meget ekstra vask er det heller ikke!

Så… Nu sluger jeg den aller største kamel, jeg kan komme i tanke om, og så prøver vi de der stofbleer! Som en begyndelse har jeg købt to lommebleer til Karoline: Happy Heiny’s og Babykangas

Lommeble - SageOne Size Pouch Diaper - Buttercup

Lommebleer ligner almindelige bleer, og er forholdsvis nemme at bruge. De er dejligt bløde inderst mod huden og yderst har de et lag af vandtæt og åndbart materiale. Imellem disse lag er der et rum, hvor man lægger et eller flere indlæg. Den gule (baby kangas) er en ble, der vokser med barnet, og det kræver lidt snilde at knappe den rigtigt. Den grønne ble er tilpasset barnets vægt og lukkes med velcro. Nemt!

For Karoline var det kærlighed ved første blik. Hun er meget stolt over sine nye bleer og vil gerne have dem på – og så kan man få dem i alle mulige farver! Karoline er altså overbevist tilhænger af stofbleerne, og forældrene er bestemt heller ikke afvisende.

3 Kommentarer

  • Glæder mig til at høre nyt om stofbleernes verden… Hvor meget lort kan de holde :) Og hvor mange skal der med i vuggeren for at holde til en hel dag…

  • Hej Camilla,

    Ja jeg er jo ingen ekspert endnu! Fidusen med lortebleer er at lægge et stykke rispapir mellem bagdelen og bleen, så fanger man bare lorten deri og smider det i toilettet. Tilbage er bare en tisseble, som skal vaskes.
    Hvor meget en ble kan suge, afhænger af typen af indlæg. Man kan putte mere end et indlæg i (og det kan jo være en vaskeklud eller andet). Vi kommer nok til at vælge en kombiløsning. Papirbleer i vuggestuen og stofbleer herhjemme. Man skifter ble hver 2-3 time.
    Jeg linker lige til en rigtig god side, som meget enkelt forklarer det hele:
    http://naturebaby.dk/

    Her kan man også købe startpakker. Eller bare købe et par enkelte bleer og prøve. Det behøver jo ikke være den store livsstilsændring i første forsøg.

  • Velkommen i klubben! Man føler miljøglorien lyse, når man vasker sine første lortebleer : )


Læg en kommentar