maj 1, 2008...8:21 pm

Jump to Comments

Tilbage til forsiden

På det sidste har jeg bemærket en letgenkendelig varevogn i nabolaget. Selvfølgelig var det vores naboer, der først opdagede denne service, og jeg fulgte nysgerrigt med, da Osuma kom forbi med en levering i talrige poser. Hvad var mon det?

Osuma er en relativt ny virksomhed, men jeg læste netop i avisen, at virksomheden har så stor succes allerede, at flere ansatte er kommet til. Osuma leverer dagligvarer til døren. Det er så enkelt! Man bestiller sine varer på hjemmesiden senest kl 6 på leveringsdagen. Varerne pakkes i det lokale supermarked og leveres til døren i et tidsrum, hvor man faktisk er hjemme. Varevognene er specialbyggede til at transportere daglivarer, og chaufføren ringer inden han ankommer med varerne. Altså ikke noget med at stille en kasse mælk på trappen en varm sommerdag. Levering koster 49 kr og priserne ligger på Kvickly-niveau (vil jeg vurdere). Osuma leverer i hele Århus og i store dele af Østjylland.

Og hvad så med udvalget? Man kan få det meste af det kendte. Der er et ok udvalg af økologiske varer, men ligesom i Føtex og Kvickly fylder økologien stadig alt for lidt efter min mening. Min lokale Netto har derimod forstået det! Masser af nye økologiske varer til en rimelig pris. Osumas koncept er dog fristende for sådan nogle som os, der slæber varer hjem med lange arme fra butikkerne. Dog kunne jeg ønske mig et langt bedre udvalg af økologiske varer og flere specialvarer, der rækker ud over det mest basale. Man kunne endda drømme om et rent økologiske online supermarked med konkurrencedygtige priser. Og hvor varerne blev leveret i genbrugsemballage i stedet for plasticposer (ja, jeg tænker her på indkøbsnet, der lugter lidt af mormor og sparekasser, men som ikke desto mindre er utrolig praktiske – og jeg er tæt på at nikke anerkendende til alle de andre i Netto, der også har taget disse net til sig).

Den store fordel ved Osuma er muligheden for at købe stort ind én gang om ugen og spare alle de dyre dag-til-dag indkøb. For travle familier (og særligt os uden bil) er Osuma en bekvem og enkel måde at klare indkøbene på. Det er bare at sætte sig til rette, fylde indkøbskurven og vente på, at den bliver leveret.

Thise Danbo Vegetabilsk Osteløbe Mild 30+, 526 g.Gevalia ØkologiskUrtekram, Eco Øko Fuldkorns-Penne 500 g.

Økologiske gulerødder, 2 kg.Koriander.Økologiske Kartofler, 1,5 kg.

Læg en kommentar